Tilbage til forsiden NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden MuseumsguidenFokusTip til en tur


Museer for mænd > En uheldig smugler Tilbage til turen print

En uheldig smugler

KRAKS KORT
FAKTA


På forretningsrejse i København

En dag i 1991 gik en 33-årig polak i land i København, og han styrede ind i det første og det bedste kontor, han kunne få øje på. Hans ærinde var ikke helt lovligt. Han var kommet for at sælge 19 kartoner cigaretter og syv liter finsprit, som var købt billigt i Polen. Han må have regnet med en god fortjeneste på sine smuglervarer, for han skulle tilsyneladende ikke andet i København. Med sig havde han kun sine varer, en pakke mintpastiller, barbergrej og nogle få kroner.

Uheldig kundekreds

Mandens danskkundskaber var ikke gode. I hvert fald bekymrede skiltet over døren med ToldSkat Museets navn ham ikke. Inde på museet bad et venligt menneske den ivrige sælger vente lidt. En tolder blev hentet, og polakken gjorde endnu et forsøg på at sælge sine varer. Nu blev han imidlertid gjort opmærksom på sit noget uheldige valg af kundekreds. Senere blev han idømt en bøde på 10.000 kr. og en afgift på 6.398 kr. Men hvis den stakkels mand havde haft så mange penge, var han slet ikke taget på smuglereventyr. Bøden måtte han sidde af i fængslet, før han kunne rejse hjem.

De 19 kartonner cigaretter og de syv liter sprit kom aldrig videre. De kan den dag i dag ses på ToldSkat Museet.

Læs mere på MiK


Læs en anden saftig smuglerhistorie fra ToldSkat Museet.

Læs mere om ToldSkat Museet.