Hjertebogen

Visehåndskrift fra 1550'erne på Det Kongelige Bibliotek

Ældste håndskrift

Hjertebogen, der i opslået stand har form som et hjerte, anses for at være det ældste danske visehåndskrift. Her er samlet 83 danske kærlighedsviser. Kun en mindre del, omtrent en fjerdedel, er egentlige folkeviser, mens resten er nyere, lyriske viser. 

Adeligt tidsfordriv

Hjertebogen er blevet til i miljøet omkring Christian 3.s hof i begyndelsen af 1550'erne. Også de andre visehåndskrifter, som kendes fra 15–1600-tallets Danmark, stammer fra adelige kredse. Hvem, der har samlet disse viser og ladet dem nedskrive, ved man ikke. Alle viserne undtagen én er sandsynligvis skrevet af samme hånd, men heller ikke navnet på skriveren er kendt. 

Viser på tryk

Den første trykte samling af danske viser var Anders Sørensen Vedels "It Hundrede udvaalde Danske Viser", trykt på hans eget trykkeri i  Ribe i 1591. Her blev folkeviserne for første gang lanceret som nationalt litterært mindesmærke, og skellet mellem de ældre folkeviser og de yngre viser blev fra da af klarere end i de tidligere samlinger.

En from bøn

Her ses begyndelsen af vise nr. 43, Store længsel, du går mig nær. En senere læser – den i øvrigt ukendte Christen Masse - har her gjort sine notater, blandt andet dette fromme ønske: "gvd ende oc vinde alle mit er lende til en god oc gledelig ende amen".

Læs mere på MiK

Læs mere om Det Kongelige Bibliotek her.

Find flere fokuspunkter fra Det Kongelige Bibliotek her.

Find flere webudstillinger fra Det Kongelige Bibliotek her.

Også Musikmuseet beretter om et uvurderligt musikalsk håndskrift. Læs mere her.