"Vi fører løver i vort skjold / Af hjerter tæt omsatte"

Der findes altid tre af slagsen, og de omgives af ni hjerter, tre til hver. På ministeriers brevpapir, på talrige nuværende og tidligere officielle bygninger, på dit eget pas, i Rigsarkivet, på kilometersten og mange andre steder.

Løven i arkivloven

Der er lovgivet for brugen af Danmarks visitkort, statens kendetegn, der er rigsvåbnet i skjold med kongekrone eller kongekronen alene. Bestemmelserne findes i arkivloven, og kompetencen findes hos den heraldisk ansvarlige i Rigsarkivet på Slotsholmen.
I denne bygning, der rummede det første Kunstkammer og kongens bibliotek såvel som på Christiansborg Slot med indgang af den åbne hovedport, Kongeporten er der rig lejlighed til at iagttage talrige løveudgaver i forskellige våbenskjolde.

Rigsløver før og nu

Skønt de tre danske rigsløver i mere end 800 år har sprunget mod venstre, hedder det i fagsproget, at det er gående løver. Ældste aftryk af det danske våben er hægtet på et kongeligt brev fra 1194. Når de tidlige konger, blandt dem Valdemar den Store valgte løvedyret, påstås det, at det var en protest mod det tysk-romerske kejserrige, idet man tilsluttede sig kejsermodstanderen Henrik Løve.
Løverne har siden Erik af Pommerns dage været betragtet som det officielle danske rigsvåben. Rigsvåbnet har to versioner, en lille og en stor. Det lille har tre løver og ni hjerter, og det benævnes også statsvåbnet. Dette indgår som et felt i det store, som i dag kaldes det kongelige våben.

Visse regler

For at sikre de historiske løvers karakteristika som signal for Danmark  mange år frem, er de underkastet visse regler. Tegnestuen Kontrapunkt vandt i 1991 en konkurrence om nyt logo og visuel identitet udskrevet af  Udenrigsministeriet i samarbejde med Dansk Designcenter. De kronede løver er ført tilbage til de oprindelige farver, der er dokumenteret tilbage til 1270. Det vil sige blå løver, røde tunger og ni røde hjerter på gylden bund. Det hele placeret i et rødt felt, der henviser til Dannebrogs farve.

TILBAGE