Fæstningen KastelletI århundreder var Kastellet en vigtig del af Københavns befæstning. I dag er det efter 45 års uafbrudt renovering et af storbyens smukkeste åndehuller. Købke og Kastellet - en militær by er blevet en velplejet oase med plads til tur med geniet
Kastellet, der er indrammet i en femtakket græsklædt stjerne af volde og med bastiner, er et historisk pentagon. Det er anlagt efter ordre i ufredstider og er blandt de bedste og bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det har været uafbrudt under renovering og restaurering siden 1955 og i året 2000 blev anlægget dekoreret med Europa Nostra Medaljen for ”exceptionelt fornemt restaureringsarbejde”.
En oase
Stedet fremtræder i dag som et behageligt og meget smukt uderum i et harmonisk historisk anlæg taget i brug første gang den 28.oktober 1664, da Frederik den IIIs to kompagniger fra Kongens Livrgiment til fods sammen med den nederlandske hyrede fæstningsingeniør og den praktiske byplanlægger Henrik Rüses egne regimenter marcherede ind og tog Citadellet Frederikshavn i brug.
Stedet kan berette hårrejsende historier fra det virkelige liv om krig og kærlighed, slaver fra nær og fjern politisk ufrihed og meget mere. Kastellet kan også i dag give et samtidsmenneske nogle oplevelser, hvori fortid og nutid på forunderlig måde smelter sammen. Mange mennesker, der gennem årenes løb har haft personlig forbindelse - eller blot deltaget som værende med til dåb, konfirmationer, vielser og begravelser fra Kastelskirken opført i 1704 kender sikkert fornemmelsen af ”historisk sted”. Ligesom folk der er kommet til mindedage fra besættelsesårene ved kirkens bygningsmæssige modstykke, Kommandantgården fra 1725.
Klik her for at tage en tur på Kastellet og kigge på kanoner.
Tilbage
|